Mød vores instruktører

Hos Studio Vivo møder du dygtige og engagerede instruktører, der brænder for at give dig god træning. Fælles for vores team er en høj faglighed og et ønske om at skabe træning, hvor du både føler dig tryg, udfordret og godt tilpas.


Mød Line Willeberg

Fysioterapeut og Lymfødemterapeut · Pilatesinstruktør · Ejer af Studio Vivo

Line er uddannet fysioterapeut og lymfødemterapeut og har gennem mange år arbejdet med kroppen, bevægelse og træning. Line brænder for at skabe træning, der både udfordrer og tager hensyn til den enkelte krop.

Med Studio Vivo har Line skabt et sted, hvor høj faglighed, kvalitet og nærvær går hånd i hånd – og hvor målet ikke er at træne hårdest, men at træne på en måde, der gør dig stærkere og giver dig lyst til at blive ved.

Line underviser selv på flere af Studio Vivos hold og elsker at se, hvordan den rigtige træning kan give både mere styrke, energi og glæde ved kroppen.

Ud over Studio Vivo er Line også medejer af Klinik Vivo, som er en special klinik, der behandler senfølger efter kræft.

Mød Marie-Louise

Fysioterapeut · Lymfødemterapeut · Reformerinstruktør

Marie-Louise er uddannet fysioterapeut og lymfødemterapeut og arbejder til daglig som behandler hos Klinik Vivo. Hun har siden 2015 undervist fast i Reformer og andre former for holdtræning og har derfor stor erfaring med både nybegyndere og erfarne deltagere.

Som instruktør lægger Marie-Louise stor vægt på, at alle kan være med – uanset niveau og forudsætninger. Hun er dygtig til at tilpasse øvelserne til den enkelte, samtidig med at hun skaber en god energi og et stærkt fællesskab på holdet.

På Marie-Louises hold kan du forvente varieret og udfordrende træning, grundig instruktion og tryg guidning hele vejen gennem timen.

Hos Studio Vivo underviser Marie-Louise på alle typer Reformerforløb.

“Efter bare tre gange er jeg hooked, jeg føler endeligt, jeg har fundet den gode effektive, men samtidige skånsomme træning, som kan mærkes-på den gode måde”

— Louise